Hvem er Jesper Theilgaard?
Jesper Theilgaard er meteorolog med over 40 års erfaring. Han er kendt som TV-meteorolog, men hans vej dertil var lang. I podcasten fortæller han selv, at han begyndte som flyvemeteorolog i en lufthavn og i en årrække underviste piloter på luftfartsskolen.
I 1990 blev de tre danske vejrtjenester lagt sammen under Meteorologisk Institut. Samtidig søgte han en stilling som TV-meteorolog hos DR og kom til at give vejrudsigten i TV-Avisen. Ved siden af arbejdede han med rutevejledning for skibe på de store verdenshave. I 2005 blev han fuldtidsansat på DR. I 2018 valgte DR at flytte vejrredaktionen til Aarhus, og det ville han ikke pendle til. Han sagde op og blev selvstændig. I dag holder han mest foredrag og arbejder lidt som konsulent.
Jeg spurgte ham, hvor meget klima fyldte, da han begyndte som meteorolog. Hans svar var kort: ingenting.
Klimaforandringer og 1,5 grader
Jesper forklarer drivhusgasser som en dyne over jorden. Det er ikke kun CO2, men også metan, lattergas og vanddamp, og dynen holder på varmen. Uden den ville jorden være meget koldere, understreger han.
Vi talte om, at 1,5 grader fra Parisaftalen allerede er passeret. Ifølge Jesper hjælper El Niño til lige nu, og han forventer, at temperaturen falder lidt tilbage. Men han tror personligt ikke på, at vi på sigt kan holde os under 1,5 grader. Vi skal være glade, hvis vi holder os under to, siger han. Mere nedbør, skybrud, tørke i Sydeuropa og voldsommere hedebølger er nogle af de ting, han peger på, når der kommer mere energi i klimasystemet.
Stormfloder, kyster og hvem der skal betale
Jesper mener ikke, at Danmark forsvinder. Til gengæld bliver kysterne eroderet, og stormfloderne kommer højere op, når vandstanden stiger. Han nævner Møns Klint og den jyske vestkyst som eksempler på erosion.
Spørgsmålet er, hvem der skal betale. Han peger på, at Esbjerg har besluttet at bygge en mur ved havnen, og at Køge har vedtaget et højt dige. Det er kommunerne, der står med klimatilpasningen, og de har også plejehjem, veje og skoler at betale for. Politikerne må afveje, om de beskytter mod en 20-års hændelse eller en 100-års hændelse.
Forbrug, skibe og CCS
På spørgsmålet om, hvad vi selv kan gøre, taler Jesper om vores forbrug. Hvis alle brugte lige så meget som danskerne, skulle vi have fire-fem jordkloder, siger han. Han nævner også fødevarer og forslaget om en CO2-afgift på landbruget.
Som den værste synder peger han på kulkraften og derefter skibsfarten. Han fortæller også, at skibe er gået over til mindre svovlholdig olie, og at nogle forskere mener, at det har en bivirkning, fordi svovl i atmosfæren køler.
Jeg spurgte til CO2-kompensation, hvor man betaler for at få plantet et træ. Han synes, det er svært at gennemskue, og at det virker dårligere, end det gives udtryk for. Om CCS siger han, at teknologien lyder godt på papiret, og at den er ved at blive indført blandt andet hos Aalborg Portland og på Avedøreværket.
Corona, befolkning og fremtiden
Jesper mener, at vi lærte to ting af corona. Nedlukningen sænkede udledningen relativt lidt, så det er ikke nemt at skære ned. Men verden kunne samarbejde om en vaccine. Klima er sværere, mener han, fordi det er mindre konkret, og fordi der er økonomiske interesser.
Han er alligevel positiv. Han tror på, at luftkvaliteten i byerne bliver bedre med elbiler, og at der sker en stor grøn omstilling de næste ti år. Men han tror også, at klimaet vil koste menneskeliv, nogle steder gennem oversvømmelser og tørke.